Højdepunkter    Resultater    Profil    Træning    Udregninger  
 

 

Om træning, planlægning og mål

   
 
Side: Højdepunkter

Kontaktoplysninger d. 13.04.2023


Jeg bruger ikke de sociale medier.
Men kan jeg kontaktes på min google email: lassestorgaardjacobsen
Optimal aften i Odense d. 18.09.2009


Sammen med kammeraten Bo Abrahamsson, tog jeg igår turen til Odense for at løbe 10.000m ved OGFs Jysk/fynske mesterskaber. Selvom stævnet var småt på deltagere, var rammerne helt optimale for toptider.

Odense stadion var pyntet og klargjort til det forestående DM marathon og aftensolen stod fra en skyfri himmel.
Ikke en vind rørte sig og varmegraderne var nede på behagelige 17 grader.

Jeg fandt hurtigt ind i et godt samarbejde med Ulrik Heitmann (Aarhus 1900) og langt hen i løbet skiftedes vi til at tage føringer. Vi holdt nogle jævne omgangstider på 73-74 sek. 5000m-punktet blev planmæssigt passeret i tiden 15:18 min. og jeg var stadig frisk og optimistisk.

Ved 8000m øgede Heitmann tempoet til omgangstider på 72-73 sek. Jeg hang forsat på, men kunne ikke mere tage føringer.
Med ca. 900m igen blev tempoet yderligere sat i op. Her måtte jeg slippe og kom i mål godt 50m efter Heitmann i tiden 30.41,37 min.

Dermed levede jeg til fulde op til mine egne forventninger og en drømmetid under 31 min.
Spændende DM 5000m d. 30.08.2009


Et af mine store mål for efterårssænonen var DM 5000m, som idag blev afviklet. Med mit seneste resultat fra Copenhagen Athletics Games i bagagen var en DM medalje inden for rækkevidde.

Der var kommet så mange tilmeldinger, at arrangørene valgte at splitte løberne op i to felter. Allerede kl. 12:30 så jeg Brian Lindberg sejre i B-heatet i tiden 14:50.21 min. Taget i betragtning af, at han løb alene fra start til slut, var det en flot præstation.

Med denne tid i baghovedet blev A-heatet skudt igang et par timer senere. Det blev et spændende opgør. En gruppe på 5-7 løbere blev dannet i løbet af de første 3-4 omgange. Der var stor villighed til at holde tempoet højt. Især Benjamin Wolthers (Sparta) og Samuel Lutabi (Hvidovre AM) var aktive i front. Jeg kunne derfor lune mig i læ fra vinden igennem hele løbet.

Ved 2600m rykkede Henrik Them (Sparta) og fik et afgørende forspring på ca. 100m. Han vandt senere en sikker sejr i tiden 14:33.40 min.

Forfølgergruppen rundede 3000m i tiden 8:55 min. Med 1000m igen var gruppen stadig samlet. Jeg havde igennem hele løbet haft godt med overskud og pønsede på at lave en lang spurt, men valgte tilsidst at vente.

Med 200m igen blev spurten åbnet. Christian Madsen (Blovstrød Løverne) fik et lille hul og tog sig af en 2. plads i tiden: 14:50.48 min. Jeg kom i mål på en 4. plads i 14:52.05 min - blot 2 sek fra en DM sølv medalje.

Selvom jeg føler, at jeg er i form til at løbe under 14:40 min, er jeg alligevel godt tilfreds med dagens resultat. Nu følger 2 træningsuger inden jeg forsøger mig med et attentat på 10.000m distancen.  [ Se link ] 

Fantastisk aften på Østerbro d. 06.08.2009


Det nyrenoverede Østerbro stadion dannede her til aften rammen om international atletik i form af Copenhagen Athletics Games. Et talrigt og medlevende publikum leverede stemningen, der skulle få atleterne til at yde deres bedste. Det blev en fanstasisk atletik-aften, som sjældent ses bedre på dansk grund.

Jeg stillede til start på 5000m. Feltet var i år stærkt og bredt besat af en kombination af internationale løbere og de bedste danske løbere.

Allerede på de første 1000m var der opsplitning i det 22 mand store felt. Klog af skade holdt jeg mig lidt tilbage og kom til at ligge i en lille forfølgergruppe efter topnavnede og nogle enkelte lykkeriddere. Vi rundede 1000m i 2:57 min. Jeg blev vinket frem og holdt stort set fronten resten af løbet. 3000m blev rundet i tiden 8:56 min og Jeg var helt klar til at sætte mere skub på.

600m før mål satte jeg spurten ind og kom således i mål i ny pr på 14:48min (uoff). Jeg var naturligvis meget glad for at komme under de 15 min. Jeg er også meget forhåbningsfuld i forhold til DM 5000m. Dagens pr blev løbet med overskud, så jeg er fuld af forventning til de kommende ugers konkurrencer.  [ Se link ] 

 
  copyright Lasse Storgaard Jacobsen  -  all pictures taken by Kim Gudmand  -  releases unlimited 2006